Jeg sidder i disse dage og lægger sidste hånd på en ny compilation, der skal udgives på SOPA. Som sidste gang - på dobbelt-cd'en "SOPA DELICIOSA" - er det en dejligt broget flok. Ordet "mixtape" har sjovt nok overlevet ind i cd-alderen. Hvorfor og hvordan ved jeg ikke lige. Måske ligger det bare godt på tungen. Jeg lavede dem også i sin tid. Så blev det til hjemmebrændte cd'er og nu om dage, så bliver det af og til dvd'er med mp3er på. Dog stadig mest cd'er til afspilleren.I bund og grund handler det om at dele sin entusiasme for noget. En meget naturlig ting. Derfor er "mixtapet" naturligvis en af musiknørdens yndlingsbeskæftigelser. At samle sin favoritter i det givne øjeblik fra diverse udgivelser og samtidig hele tiden have modtageren - denne ene person - for øje. Eller øre, om man vil.
Det jeg sidder med nu er sådan set også et mixtape. Godt nok er modtagergruppen ukendt, men selve samlingen af numrene er helt personlig og sat sammen ud fra egne smagsløg. Og ja, det er jo en compilation, men ordet "mixtape" dukkede op i den enormt rare anmeldelse, som "SOPA DELICIOSA" fik af Geiger. Den var ligefrem et "bevidsthedsudvidende mixtape", stod der. :-)
Det jeg sidder med nu er sådan set også et mixtape. Godt nok er modtagergruppen ukendt, men selve samlingen af numrene er helt personlig og sat sammen ud fra egne smagsløg. Og ja, det er jo en compilation, men ordet "mixtape" dukkede op i den enormt rare anmeldelse, som "SOPA DELICIOSA" fik af Geiger. Den var ligefrem et "bevidsthedsudvidende mixtape", stod der. :-)
Nu er jeg så i gang igen. Andet heat - og med mere end rigeligt musik at dele ud af. Sikket et job at have, ikke? At lave et mixtape med musik, som ingen stort set har en chance for at kende i forvejen. Målgruppen må siges, at være de oprigtigt og seriøst nysgerrige sjæle. :-)
Hvordan 2'eren her - kaldet "SOPA CURIOSA" - bliver modtaget er naturligvis ikke godt at vide. Gudskelov for det, kan man jo tilføje. Spillerummet er kun én cd denne gang og måske genremæssigt knapt så bred som sidst. Og dog: på de lidt over 20 numre, der pt. er klar, så er spændvidden stadig stor. Først var jeg nervøs for, at der kom alt for meget "stille" materiale ind, men efterhånden er der dukket mere og mere op med tempo på. Selv om hele indsamlingsprocessen i høj grad dikterer det endelige indhold (det må være den rigtige "x-factor", he-he. Når jeg starter ved jeg slet ikke, hvor jeg ender), så er jeg af uransagelig årsager endt med at have god balance i lydbillede, variation, tempo og genrer, mens der stadig synes at være overordnet ramme, som nysgerrige ører kan være med på uden at blive kastet af vognen i svingene.
Et af de første bands, jeg fik numre fra var Sister Chain & Brother John. En duo, der som så mange musikere, er rykket til Berlin. Hun synger og han spiller guitar eller bas. Ekstremt simpelt. Det lyder måske pænt og nydeligt, men nej, der er masser af dirty nerve og underfundige idéer. De har netop udgivet deres debutalbum som duo på LP og den er bestemt værd at investere i. Man kan tager en lytter på Myspace, hvis nysgerrigheden er for stor. :-)
Så snart jeg ved hvad pladen skal koste kommer den i SOPA-shoppen. Har 10 stk. at sælge af. Der er endnu ingen andre i Danmark, der har den LP til salg. Men jeg håber, at kunne hjælpe med at ændre på det faktum. :-)
Lars
Hvordan 2'eren her - kaldet "SOPA CURIOSA" - bliver modtaget er naturligvis ikke godt at vide. Gudskelov for det, kan man jo tilføje. Spillerummet er kun én cd denne gang og måske genremæssigt knapt så bred som sidst. Og dog: på de lidt over 20 numre, der pt. er klar, så er spændvidden stadig stor. Først var jeg nervøs for, at der kom alt for meget "stille" materiale ind, men efterhånden er der dukket mere og mere op med tempo på. Selv om hele indsamlingsprocessen i høj grad dikterer det endelige indhold (det må være den rigtige "x-factor", he-he. Når jeg starter ved jeg slet ikke, hvor jeg ender), så er jeg af uransagelig årsager endt med at have god balance i lydbillede, variation, tempo og genrer, mens der stadig synes at være overordnet ramme, som nysgerrige ører kan være med på uden at blive kastet af vognen i svingene.
Et af de første bands, jeg fik numre fra var Sister Chain & Brother John. En duo, der som så mange musikere, er rykket til Berlin. Hun synger og han spiller guitar eller bas. Ekstremt simpelt. Det lyder måske pænt og nydeligt, men nej, der er masser af dirty nerve og underfundige idéer. De har netop udgivet deres debutalbum som duo på LP og den er bestemt værd at investere i. Man kan tager en lytter på Myspace, hvis nysgerrigheden er for stor. :-)
Så snart jeg ved hvad pladen skal koste kommer den i SOPA-shoppen. Har 10 stk. at sælge af. Der er endnu ingen andre i Danmark, der har den LP til salg. Men jeg håber, at kunne hjælpe med at ændre på det faktum. :-)
Lars
Ingen kommentarer:
Send en kommentar