18. dec. 2009

Det bedste i 2009

Ja-ja, jeg ved det godt. Traditionen tro og alt det der. Årets bedste det ene og det andet. Og ja, jeg gør forsøget igen i år. Og ganske naturligt bliver det ikke en liste over årets bedste udgivelser ifølge mine smagsløg, men de udgivelser, jeg fortærede og synes bedst om i løbet af året. Sagt med andre ord: Der er så sandelig ting og sager imellem, som ikke er udgivet i 2009. Her er så den lidt omfattende liste - uden nogen form for rangorden eller alfabetisk orden.


Musik


Prinzenallee: Don't Let Nerds Take Over Your Life
Dette album udgivet faktisk først i skrivende stund, men jeg har haft mulighed for at smuglytte i et lille stykke tid. Og det har jeg gjort meget. Måske kan jeg endda få det med som favoritalbum igen næste år, når den egentligt ikke er helt ude endnu, he-he. Prinzenallee er en duo bestående af den amerikanske rapper Bleubird (der i sin tid genoplivede min interesse for rap) og den tyske musiker Jayrope. Albummet er dejligt løst og legesygt, men har samtidig en seriøs tone. Det er lige sådan, jeg vil have det. Udgivelsen fortjener al mulig opmærksomhed.
Lyd her ("Album Preview").



Diverse Kunstnere: The Sound Of Wonder! Rare Electronic Pop from the Lollywood Vaults 1973-1980.
Fortryllende filmmusik fra Pakistan. Fra en tid hvor elektroniske instrumenter begyndte at vinde indpas og er med til at give ekstra krydderi til de mere traditionelle elementer. Masser af analog varme og læssevis af legesyge.
Udgivet af Finders Keepers Records, der har for vane at grave efter denne slags gamle, sjove sager.
Info og lyd.



Blind Blake & The Royal Victoria Calypsos - Bahamian Songs
Det er gennemført "old school", det er eksotisk og det er fyldt med sjæl, glæde og melankoli - alt sammen på én gang.
Lyd.



Lokai: Transition
Igennem flere år har bandet Radian haft sin egen kliniske og knitrende stil. I år er de stukket af fra den med deres seneste album og er ikke sluppet helt heldigt fra det. Heldigvis er der flere sideprojekter i Radians omkreds, der holder lidt fast i den oprindelige stil og tilfører nyt. Lokai er et af dem og "Transition" er et fornemt møde mellem elektronikken og det akustiske, der er tyk af stemning, men samtidig med masser af luft i lydbilledet.
Info og lyd.



Durian Brothers - Clubs EP
En EP jeg faldt over, da jeg slog vejen forbi Marriage Records' hjemmeside. Et af mine favoritlabels, som jeg med jævne mellemrum tjekker for nyt. Et besøg på bandets hjemmeside fik hurtigt nysgerrigheden pirret med repetitive, men foranderlige "tribal"-rytmer og elektronik. Just up my alley.
Lyd.



Solomon Ilori And His Afro-Drum Ensemble - Igbesi Aiye / Gbogbo Omo Ibile
Ved et LJUD-arrangement på Musikcaféen i Århus dj'ede LJUD-gutterne med et nummer fra denne skive. Måtte simpelthen høre hvad det var. Afro-rytmer og simple, tunge blæsere i repetitive, sjælfulde mønstre. Rent guf.
Lyd.



The Units - History Of The Units
The Units slog deres folder på San Fransiscos musik- og kunstscene i 70'erne og 80'erne. De var imod brugen af guitarer og gik i stedet synth-vejen med deres new wave- og kraut-agtige pop-punk. Nogen fik i 2009 den gode idé at samle en masse af deres - givetvis generelt oversete - numre på en opsamlings-cd. Det meste har en rå analog lo-fi lyd, men det bidrager bare til stemningen. Der er både rene ørehængere og instrumentale elektronik-forløb her. Gode sager.
Lyd.



Orchestre Poly-Rythmo de Cotonou - The Vodoun Effect - 1972-1975 - Funk & Sato from Benin's Obscure Labels
Der er pladeselskaber derude, der har fundet ud af, at interessen er stigende for gamle sager fra Afrika. Bl.a. er der jo kommet mange plader med etiopisk musik, som fik ekstra eksponering igennem Jim Jarmusch's film "Broken Flowers". Denne herlige dobbelt-LP (eller cd, hvis man er til det) samler en masse rare og hamrende melodiske sager fra Benin. Siiindsygt fede rytmer på mange af numrene. Ja, og blæsere, og guitar og, og, og...
Lyd.



R.L. Burnside: First Recordings
R.L. Burnside fik vist et comeback i 90'erne med en sumpet blues for fuld skrue med band. Det jeg hørte sagde mig ikke rigtigt noget. Dette album indeholder nogle meget gamle optagelser - ja, "de første" - hvor det blot er R.L. med en akustisk guitar. Og det er simpelthen fortryllende og lige som jeg vil have det. Old school blues uden dikkedarer og lange soloer.
Lyd.



Mississippi Fred McDowell & Johnny Woods: Mama Says I'm Crazy
Endnu en old school blues plade. Igen "back to basics". Eller rettere sagt: det er optagelser fra dengang, hvor det var sådan man gjorde det. Guitar, mundharmonika og sang. Medrivende blues grooves, som man sjældent hører dem.
Lyd.



Tenniscoats: Temporacha
Japanske Tenniscoats lavede en split-release med skotske The Pastels og ramte den mindre interessante midterrabat i år. Men de udgav også albummet "Temporacha" i år, hvor de optog deres små underlige, eksperimenterende popsange rundt på forskellige lokationer udenfor. Altså, en slags "field recordings". Lidt anderledes end og knapt så let tilgængeligt som deres to foregående studiealbums, som helt fortryllede mig sidste år, men ikke desto mindre stadig stemningsfuldt, underfundigt og med masser af gå på opdagelse i.
Lyd.
Video.



Fleet Foxes - White Winter Hymnal / Isles (7"-single)
Nok et af de mest hypede "indiebands" i 2008. Hype får ofte mig til at stå af allerede, når jeg læser den. Ergo: inden jeg får lyttet. I år fik jeg så øre for et par af deres sange. Hele albummet holder ikke helt samme niveau, synes jeg. Men det lidt over to minutter lange nummer "White Winter Hymnal" er en pop-genistreg af rang. Én som jeg, snob, så havde tilgode til i år.
Video.



Broadcast & The Focus Group: Investigate Witch Cults Of The Radio Age
Dette var et album, jeg startede med at læse mig til i musikmagasinet The Wire, et stykke tid før det udkom. Broadcast kender jeg godt fra tidligere med deres sfæriske retro-pop, men denne gang ville de prøve noget nyt. Man fornemmer noget klart engelsk med tråde til Stonehenge og BBC's Radiophonic Workshop (bl.a. folkene bag Doctor Who-temaet) i materialet, men ellers vil jeg blot sige, at pladens titel i sig selv på fornemmeste vis opsummerer stemningen.
Lyd.



Lucky Dragons: Rara Speaks
Lucky Dragons har været utroligt produktive de seneste par år. I 2009 er det blevet til et album, et par 7"-singler og denne opsamling af svært tilgængelige numre og nye ting. Der er en, der har kaldt det "hypnotic tribal pop". Måske meget godt rart - lige bortset fra, at det nok ikke kan kaldes pop. Der er meget sjældent vokal på. Men ikke desto mindre sætter de små, loopede melodier sig i øret og hjertet. Lucky Dragons bliver ved med at udforske deres helt egen og meget genkendelige stil og det er spændende at følge med i denne smukke rejse. Deres "Open Power" album fra i år er bestemt også værd at tjekke ud (evt. her).
Lyd.



The Doors: Morrison Hotel
En meget kendt klassiker. Købte The Doors' samlede værker i remasterede genudgivelser i år og kom endelig videre end "The Best Of". Det er naturligvis svært at vælge ét album ud, når der er flere af dem, der virkelig holder (og andre, der ikke helt gør). Der er plader, som alene ved ét eller to numres blotte tilstedeværelse, næsten kan blive essentielle. "Morrison Hotel" leverede dog "Peace Frog", som jeg ikke kendte fra opsamlinger, radio, tv, Oliver Stone-film osv. Fantastisk nummer. Genudgivelserne rummer dog en del bonusnumre med snak fra studiet, forkerte opstarter og ikke-ret-alternative udgaver, som jeg har svært ved at se hvad nogen som helst kan bruge til noget.
Lyd.


Det løse
Derudover har årets soundtrack også bestået af genudgivet 90'er-punk fra Dog Faced Hermans ("Hum Of Life"), sang-plus-tromme fra George Coleman som "Bongo Joe" og guld fra flere opsamlinger med meget gamle optagelser fra hele verden fra Mississippi Records. Derudover diverse udgivelser med Mount Eerie (Phil Elverum), Animal Collectives "Merriweather Post Pavillion" (der blev hypet rigeligt, men kun mønstrede enkelte rigtigt gode numre på albummet), flere udgivelser med MF Doom (hvor "Born Like This" der udkom i år gjorde det godt, men ikke peakede helt her), Tortoises "Beacons of Ancestorship" (der havde gode idéer og nye toner, men samtidig virkede som om bandet efterhånden har udspillet sig selv) og Bill Callahan (Smog) med "Sometimes I Wish We Were An Eagle".

Og her er lige et par udgivelser, jeg tror havner på næste års liste:
Under Byen: Alt er tabt (fordi mit smuglyt bekræfter mig i, at de stadig kan forbavse, imponere og fremfor alt udfordre mig som lytter)
Prinzenallee (fordi jeg da vil have den på 10"-vinyl og vil lytte endnu mere til den)
The Flaming Lips: Embryonic (fordi de forhåbentligt får nosset sig sammen til at udgive den på vinyl, så jeg kan få den købt og hørt den ordentligt)


De bedste koncerter i 2009
Peter Brötzmann Chicago Tentet, Voxhall, Århus
Aymeric Hainaux, Musikcaféen, Århus, 9. oktober
Blixa Bargeld & Alva Noto, Marmorkirken, København
bob hund, Voxhall, Aarhus
Cola Freaks, Arrogant Tour, Surface, Århus
Fossils, Lobby, Århus
Frisk Frugt, Elektronisk Jazzjuice, Musikcaféen, Århus
Frodegruppen 40 (Jens Blendstrup), Lyd+Litteratur, Lobby/Archauz
Fyrpasserne, Leonard Davies & The Lighthouse Keepers og I Like This Wind, Frankenhavn, Århus
KURvE, Balkan Express, Katapult
Lucky Dragons, Musikcaféen, Århus
Omar Souleyman og Group Doueh (Sublime Frequencies Showcase), Pakhuset, Århus
PJ Harvey & John Parish (med Howe Gelb), Store Vega, København
RJD2, Train, Århus
Sister Chain & Brother John, SOPA Night #5, Århus Kunstakademi, Århus
Wildbirds & Peacedrums, Voxhall, Aarhus
Yoke & Yohs med Uschihashi, Musikcaféen, Århus


De bedste film i 2009
Japan : A Story of Love and Hate
Let's Make MONEY!
Looking For Eric
Rip: A Remix Manifesto
UP
Videocracy


Læsestof i 2009
Jeg er ikke typen, der sluger stakkevis af bøger. Det er få, der ryger ned om året. I år blev det dog bl.a. Kurt Vonneguts "Galapagos", som var underholdende og morsom på sin egen fordrejede vonnegutske facon. Den mand var genial, men fremfor alt "a decent human being" af den slags, det er blevet sværere og sværere at få øje på efterhånden.
2009 blev også året, hvor jeg endelig fik fat i Scott McClouds "Understanding Comics" fra 1993 og jeg forstår godt, hvorfor den er blevet rost så meget. Simpelthen fremragende.
Læste mange numre af The Wire, fordi jeg nu engang er abonnement. Og det kan jeg også anbefale andre.

Skulle man så til at lave en liste over den bedste musik udgivet fra 2000-2009? Vi får se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar